Om Nordic Marine Oil
Nordic Marine Oil A/S hviler på et særdeles solidt fundament. Vi er et datterselskab af Malik Supply A/S, der siden 1989 har beskæftiget sig med blandt andet bunker service til fartøjer i grønlandsk farvand og i Nordatlanten. Og i 2011 overtog vi Statoils danske kerneaktiviteter i forbindelse med bunkering til skibsfarten.
Når vi lægger disse ting sammen giver det en virksomhed, som de færreste kan matche: Mere end 40 års erfaring og knowhow inden for bunkering, egne anlæg og tankbåde – og ikke mindst en stab af serviceorienterede medarbejdere, der giver os det rette udgangspunkt for den fortsatte udvikling af vores forretningsområder.
Målet er klart: Vi skal styrke vores position på det danske marked yderligere, så vi for alvor evner at være den foretrukne samarbejdspartner inden for bunkers og smøreolie til den maritime industri.